Du skal logge ind for at skrive en note

Samfundet udvikler sig jo hele tiden. Udviklingen drives af forskellige kræfter. Teknologi er en af dem, men mode, politik, økonomi og klima er også blandt faktorer der har betydning. De påvirker alle hinanden. Men hvilken betydning har de enkelte teknologier og hvordan påvirkes de af samfundet?

Gennem teknologianalyse kan vi finde frem til nogle bud. Vi kan her få lidt hjælp af læreplanen i htx-faget Teknologi. Her står der bl.a.:

Faget beskæftiger sig med – med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger – udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Det centrale er at teknologi her forstås som noget der både indeholder teknik, viden, organisation og produkt. Teknologi er altså noget temmelig kompliceret, og det gælder også når man vil analysere en teknologi. Et fjernsyn er ikke bare et fjernsyn, det indeholder noget teknik (forstået som den måde man har arbejdet med det), noget viden (som man har brugt for at fremstille det), noget organisation (som har været en forudsætning for at man kunne fremstille det) samt endelig selve det fysiske produkt, det såkaldte artefakt.

Den måde at anskue teknologi på stammer fra den såkaldte Aalborg-model – navngivet sådan fordi den er udviklet på Aalborg Universitet.

Du skal logge ind for at skrive en note

Aalborg-modellen

Modellen består egentlig af tre delmodeller, én der fokuserer på teknologien, én der fokuserer på samspillet med samfundet og endelig én der fokuserer på aktøren, altså den der lancerer teknologien.

Modellens centrale model, teknologimodellen, består af fire kasser: teknik, organisation, viden og produkt, altså de samme fire elementer som Teknologi-læreplanen opererer med.

I den samfundsanalytiske model ser man på teknologiens samspil med samfundet. Hvad er baggrunden for at man udvikler en ny teknologi, og hvilke konsekvenser får det? Og hvordan påvirker det igen den videre udvikling af teknologien? Osv. Modellen forudsætter at der løbende sker en vekselvirkning mellem teknologi og samfund, og den har således hverken et start- eller et slutpunkt.

Endelig ser man i aktørdelen på aktøren – den der opfinder, udvikler og markedsfører produktet. Hvilken baggrund kommer vedkommende fra, hvilke økonomiske midler og hvilken teknologi har han/hun til rådighed – og hvordan vælger han/hun at gribe processen an. I praksis er der ofte flere forskellige aktører; det er efterhånden meget sjældent at en opfinder har den fulde kontrol med sin opfindelse hele vejen frem til det færdige produkt bliver taget i brug af forbrugerne.

Det lyder måske lidt indviklet, og der er også lavet forskellige bud på at gøre modellen mere håndterlig. Den mest benyttede er den såkaldte Trekasse-model – kaldet sådan fordi den opererer med tre kasser der hver indeholder 3-4 delementer.

Du skal logge ind for at skrive en note

Fakta: Trekasse-modellen

Systime
Systime

Som man måske kan se, samler Trekasse-modellen Aalborg-modellens tre forskellige delmodeller i én model. Det gør den noget mere overskuelig, og oven i købet indeholder Trekasse-modellen også en skelnen mellem en proaktiv og en reaktiv handlen.

Ved den proaktive prøver man at forudsige de konsekvenser en teknologi vil have for et samfund før man indfører den – så man kan tage højde for eventuelle ulemper. Ved den reaktive model ser man på hvilke konsekvenser en teknologi har haft for et samfund og prøver på den baggrund at beskrive fordele og ulemper. Det er naturligvis lettest at gøre noget ved eventuelle ulemper hvis man har taget højde for dem i forvejen, så derfor er det en god ide at foretage en analyse af konsekvenserne inden man tager en ny teknologi i brug

Men ellers er der ingen modsætninger mellem de to modeller.

Du skal logge ind for at skrive en note

Modellernes begrænsninger

Selv om modellerne ikke siger alt om en teknologi eller et produkt, er de absolut nyttige redskaber for en teknologihistoriker. Den meget 'putten i kasser' giver dog en risiko for en noget firkantet tilgang til problemstillingen. Det er jo ikke sikkert at alle kasser altid er lige relevante, fx kan man næppe tale om økonomiske faktorer i samfund hvor økonomi ikke spiller nogen reel rolle.

Omvendt kan man måske også komme til at overse faktorer der ikke umiddelbart passer i kasserne. Det gælder fx konkurrencen med andre teknologier – hvorfor er der nogle teknologier der sælger bedre end andre?

Det er evident at mærker som Apple, Google, Coca-Cola og BMW har en særlig status. En kompleks sammenhæng af mode, forbrugererfaringer og andre ting er med til at gøre deres varer attraktive. Den sammenhæng kan være svær at placere i kasserne, men det har tydeligvis en betydning for en teknologis effekt på samfundet hvem der udbreder den. Man skal altså også forsøge at tage højde for andre faktorer end de rent teknologiske.

Både Aalborg- og Trekasse-modellen fungerer bedst til at analysere teknologier fra det klassiske, kapitalistiske industrisamfund, og de kommer lidt til kort både når de bruges på førkapitalistiske teknologier og også på moderne teknologier hvor der kan være ganske mange forskellige faktorer i spil – især hvor disse faktorer forandrer sig over tid.

Det sidste gælder dog for mange andre teorier og modeller. Det er altid lettest at forstå fortiden, men lidt svært at få rigtigt hold på nutiden. Den er simpelthen for tæt på, og det er for svært at skelne de forskellige interessenter og faktorer. Det er kan være svært at se skoven for bare træer, om man siger.

I øvrigt lever ingen af modellerne op til Teknologihistorie-læreplanens krav om at man også skal gøre brug af en kontrafaktisk tilgang, dvs. undersøge hvad der ville være sket hvis den pågældende teknologi ikke var blevet opfundet. Men dét er naturligvis en mindre detalje.

Du skal logge ind for at skrive en note

En enkel model til teknologihistorisk analyse

Vi skal på de følgende sider se på forskellige aspekter af udvikling og brug af teknologi. Men vi har som indledning sammenfattet det i en opskrift på hvordan man kan lave en systematisk analyse af en bestemt teknologi – det kan være dampmaskinen, bilen, fjernsynet eller tandbørsten.

Bemærk at modellen er beregnet til at analysere en bestemt teknologi eller opfindelse; den egner sig ikke til en bred fremstilling af fx en bestemt historisk periode. Der er dog en del spørgsmål der kan bruges også i den sammenhæng, men det afhænger af hvad du skriver om – altså hvad der er din problemformulering.

Umiddelbart er det let at lave en sådan systematisk analyse. Der er tre spørgsmål at besvare:

  • Hvilken teknologi er der tale om – hvor du gør rede
  • Hvorfor og hvordan blev teknologien udviklet og taget i brug – hvor du analyserer
  • Hvilke konsekvenser fik teknologien – hvor du vurderer

Det kan fx vises på denne måde:

Du skal logge ind for at skrive en note
© Systime
© Systime

Figuren viser at det handler om samspillet mellem teknologi og samfund, og om hvordan teknologien fødes og hvilke konsekvenser den får.

En sådan analyse af fjernsynet kan fx lyde således – idet vi her tænker på det oprindelige billedrørsfjernsyn:

Du skal logge ind for at skrive en note

Fjernsynet er et kasseformet apparat med en billedskærm på forsiden. Det er koblet til en antenne som kan modtage tv-signalerne fra en eller flere tv-sendere. Inden i kassen er anbragt et såkaldt billedrør der omdanner signalerne til levende billeder der vises på billedskærmen.

Fjernsynet er opfundet af skotten John Baird i 1925-26. Allerede i 1928 begyndte en amerikansk radiostation at eksperimentere med at sende fjernsyn, men det var engelske BBC der i 1936 som de første begyndte at sende regelmæssige fjernsynsudsendelser. Fjernsynet kom imidlertid først til Danmark efter 2. Verdenskrig; de første forsøgsudsendelser her i landet fandt sted i 1949.

Fjernsynet har på flere måder fået stor betydning på den måde de moderne samfund fungerer på. Det gælder både internt i de enkelte familier og i samfundet generelt. Bl.a. har det været med til at reducere antallet af såvel biografer og trykte medier som fx aviser.

Du skal logge ind for at skrive en note

Det er jo fuldstændigt rigtigt, men reelt er der kun tale om en redegørelse. I en analyse må man grave længere ned i alle tre spørgsmål – som alle i virkeligheden består af flere spørgsmål.

Det vil som regel også være oplagt at afslutte analysen med en vurdering af teknologien, og endelig kan man tilføje endnu et spørgsmål, nemlig det kontrafaktiske spørgsmål om hvad der ville være sket hvis den pågældende teknologi ikke var blevet opfundet.

Denne komplicerede sammenhæng kan man vise med forskellige modeller. Det kan dog være svært at få alle aspekter med på en overskuelig måde. Men på næste side kan du se et forslag:

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761628077. Copyright forfatterne og Systime A/S 2018