Du skal logge ind for at skrive en note

Hæmværk til et ur. Hæmværket er en typisk pull-opfindelse. På klostrene havde man i Middelalderen et stort behov for præcise ure, fordi munkene skulle bede på bestemte tidspunkter, bl.a. når det var midnat. Og det var vanskeligt uden ure. Senest i 1200-tallet begyndte man at eksperimentere med mekaniske ure drevet af et faldende lod. Men man var nødt til at finde en måde til at bremse loddets fald.

Det lykkedes da man i slutningen af 1200-tallet opfandt hæmværket. Det var et lille metalstykke med to stopklodser der på skift stoppede loddet på dets vej nedad.

Hæmværket her er fotograferet i Den gamle By i Århus.

Foto: Peder Meyhoff

Hæmværk til et ur. Hæmværket er en typisk pull-opfindelse. På klostrene havde man i Middelalderen et stort behov for præcise ure, fordi munkene skulle bede på bestemte tidspunkter, bl.a. når det var midnat. Og det var vanskeligt uden ure. Senest i 1200-tallet begyndte man at eksperimentere med mekaniske ure drevet af et faldende lod. Men man var nødt til at finde en måde til at bremse loddets fald.

Det lykkedes da man i slutningen af 1200-tallet opfandt hæmværket. Det var et lille metalstykke med to stopklodser der på skift stoppede loddet på dets vej nedad.

Hæmværket her er fotograferet i Den gamle By i Århus.

Foto: Peder Meyhoff

Opfindelser kan i princippet ske på – og blive taget i brug – på tre forskellige måder: som følge af tilfældigheder, som push eller som pull – skub eller træk.

Indtil den videnskabelige revolution og den første industrialisering i 1700-tallet er de fleste opfindelser formentlig sket tilfældigt. Man har arbejdet med et eller andet og pludselig opdaget eller forstået, at det pågældende arbejde kunne laves smartere. Fx må det være helt tilfældigt, at man opdagede at kød der blev røget, holdt sig bedre end kød der kun blev tørret.

Man har hængt kødet til tørre under loftet, hvor der var varmt, og hvor kødet ikke kunne blive spist af mus eller rotter – og en dag har man opdaget at det kød, der hang tættest på røgen fra ildstedet, holdt sig længere end det kød der hang længere væk.

Denne opdagelse er langsomt blevet spredt fra landsby til landsby. Vi kan ikke vide hvordan det præcist er sket, men der har ikke været nogen plan for spredningen. Det må være sket tilfældigt, og viden om at man var begyndt at røge kødet i en landsby, har ikke nødvendigvis været ensbetydende med, at man straks begyndte på det også i nabolandsbyerne.

Et andet gammelt eksempel er opfindelsen af glas. Det er formentlig sket som et biprodukt af arbejde med kobber eller bronze. Her har man haft så høje temperaturer at sand ved et tilfælde er blevet varmet så meget op at det er smeltet (og siden størknet igen).

Et nyere eksempel på tilfældighed er Alexander Flemings opdagelse af penicillinet (i 1928).

Du skal logge ind for at skrive en note

Dampmaskinen som problemløser

Men efterhånden som mennesket har fået et mere ’videnskabeligt’ syn på de teknologier de brugte, er stadig flere opfindelser sket som resultatet af et målbevidst arbejde. Og samtidig er også spredningen generelt blevet meget hurtigere – i begyndelsen især som pull, men efterhånden også ofte som push.

Pull betyder at en opfindelse bliver trukket ud på markedet eller ud blandt befolkningen. Det centrale er her at der er opstået et behov for noget nyt – og at der er nogle der prøver at dække dette behov. Dampmaskinen er et godt eksempel:

De engelske mineejere havde allerede i slutningen af 1600-tallet stort behov for at fjerne vand fra deres stadig dybere miner. Og derfor arbejdede forskellige kreative folk på at finde en effektiv metode til at pumpe vandet op. En af dem var Thomas Savery der i 1698 udviklede verdens første dampdrevne pumpe, The Miner’s Friend. Den var dog ikke ret god, og man kan faktisk ikke kalde den en rigtig maskine.

Den første egentlige dampmaskine blev opfundet af Thomas Newcomen i 1712; den var bestemt et fremskridt, men heller ikke den var særlig effektiv. Først i 1770’erne lykkedes det James Watt at bygge en brugbar dampmaskine – som i øvrigt blev yderligere forbedret i de næste årtier. Så det tog altså næsten 100 år fra de første forsøg på at bygge effektive pumper, til det rigtig lykkedes – selv om udviklingen jo var drevet af et stort behov eller pull i markedet.

Selvom der stadig sker tilfældige opfindelser, og selvom der – bl.a. inden for militær- og energiteknologi – også fortsat ’trækkes’ opfindelser frem, så har push-opfindelserne fået stadig større betydning gennem de sidste omkring 150 år. Det er opfindelser som bilen, telefonen, radioen, støvsugeren og i endnu højere grad de nyere opfindelser som cd’en, mobiltelefonen, sms, kamera-mobilen, fladskærmen, iPod, iTunes og iPhone.

Du skal logge ind for at skrive en note
Du skal logge ind for at skrive en note

Opfindelsen af fjernsynet

Opfindelsen af fjernsynet var hverken en push- eller en pull-opfindelse. Der var umiddelbart ikke noget behov for at købe eller nogen mulighed for at sælge fjernsyn. Fjernsynet blev udviklet af en lang række forskere og videnskabmænd der var drevet af både nysgerrighed og økonomisk vinding, men der var næppe nogen af dem der forestillede sig hvilken samfundsmæssig betydning fjernsynet endte med at få.

Man kan dog ikke ligefrem kalde fjernsynet for en hovsa-opfindelse, selvom der blev eksperimenteret på mange forskellige måder under udviklingsprocessen. Opfindelsen kom ikke helt tilfældigt, den var et resultat af mange forskellige mere eller mindre tilfældige opdagelser og opfindelser, men selvom man godt kan se en udvikling i forløbet, så var det hverken markedet eller producenterne der styrede det. Det var mest nysgerrighed.

Den videre udvikling af fjernsynet er derimod i høj grad drevet af pull – altså ’træk’. Da den købedygtige del af befolkningen efter 2. verdenskrig fik mulighed for at købe fjernsyn, pressede de producenterne ud i en heftig kappestrid om at levere de bedste og billigste tv-apparater.

Efterhånden som produktionen voksede, skiftede situationen dog til push – fordi producenterne måtte gøre sig voksende anstrengelser for at få deres nye apparater solgt. Der var derimod ingen konkurrence mellem tv-stationerne i begyndelsen, i hvert fald ikke i Danmark hvor DR længe havde monopol.

Du skal logge ind for at skrive en note

Skaber reklamebranchen nye behov?

Både cd’en, mobiltelefonen, sms, kamera-mobilen, fladskærmen, iPod'en osv. er er naturligvis nyttige opfindelser, og de er jo også blevet udbredt med stor hast – og mange mener nok at de er helt uundværlige i dag. Men det er faktisk ikke ret lang tid siden, vi ikke havde disse teknologier; ikke desto mindre levede folk ganske godt – og de gik ikke på gaden og krævede mobiler med kameraer eller alternativer til vinylpladerne.

Disse nye opfindelser er i høj grad blevet udbredt fordi store markedsføringskampagner har 'pushet' dem ned i halsen på os – og selvfølgelig også fordi de har vist sig have fordele sammenlignet med de ældre alternativer, fordi de er smarte, og også fordi de hurtigt er kommet ned i pris. Det er trods alt svært at overtale kunderne til at købe noget de slet ikke kan bruge.

Du skal logge ind for at skrive en note

Spørgsmål til push og pull

  1. Både fastnet- og mobiltelefonen er push-opfindelser. Men der er meget stor forskel på den måde de er blevet udbredt på. Prøv at undersøge disse forskelle? Hvor hurtigt er de fx blevet udbredt? Og hvad var det for befolkningsgrupper der først tog de to telefontyper til sig?
  2. Krig og trussel om krig har har ofte ført til pull-opfindelser. Prøv at undersøge hvilke af disse opfindelser der er foretaget på baggrund af militære ønsker: konservesdåsen, øldåsen, radioen, radaren, kanonen og dynamitten?
  3. Computeren er blevet udviklet både med push og pull. Prøv at undersøge hvornår det har været mest push og hvornår det har været mest pull?
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761628077. Copyright forfatterne og Systime A/S 2018