Du skal logge ind for at skrive en note

Københavnerslum fra 1890’erne. Med en større del af befolkningen, der flyttede fra landet til byen efter arbejde, steg behovet for boliger som tilflytterne kunne betale. Derfor måtte mange nøjes med små usunde og dårlige huse som disse på Frederiksberg.

Gyldendals Billedarkiv

Københavnerslum fra 1890’erne. Med en større del af befolkningen, der flyttede fra landet til byen efter arbejde, steg behovet for boliger som tilflytterne kunne betale. Derfor måtte mange nøjes med små usunde og dårlige huse som disse på Frederiksberg.

Gyldendals Billedarkiv
Du skal logge ind for at skrive en note

Dampen betød ikke blot nye måder at producere og rejse på. Den førte til en total omvæltning af samfundene. De dampdrevne fabrikker kunne beskæftige tusindvis af arbejdere, der arbejdede ved maskiner trukket af en central dampmaskine. Fabrikslokalerne var store rum, hvor der overalt var drivremme, aksler og tandhjul – og en forfærdelig larm.

Mange mennesker stod tæt sammen og udførte ensformigt, hårdt og farligt arbejde med at passe en maskine. Arbejdsdagene var lange, og arbejderne var ofte kvinder og børn. De var nemlig billigst. Deres arbejde var indrettet meget effektivt, og ofte kunne de med deres maskiner erstatte arbejdet for mange mandlige arbejdere – ægtemænd og fædre – på samme måde som det i dag ofte er kvinder og børn, der arbejder på fabrikkerne i Sydøstasien, Latinamerika og andre nye industrilande.

Men det var ikke godt for arbejdernes sundhed. Mange af dem kom fra landbruget, eller de havde været deltidshåndværkere. Og selv de der havde været heltidshåndværkere, havde været vant til at få lys og frisk luft. Nu blev de samlet på fabrikker med støj, støv, farlige maskiner og giftige stoffer. Deres fritid var de nødt til at tilbringe i overfyldte lejligheder hvor de var meget tæt på både naboer og genboer.

Du skal logge ind for at skrive en note

Slum og elendighed - og kolera

Ved koleraudbruddet i 1854 i London blev beboerne i Broad Street særlig hårdt ramt. Det lykkedes imidlertid John Snow at afdække at de syge alle havde drukket vand fra en bestemt pumpe. Han fik overtalt kommunen til at fjerne håndtaget på pumpen – og det bremsede udbuddet. Det viste sig senere at vandet var forurenet. Pumpen her er en moderne replika af den oprindelige pumpe; pubben i baggrunden er opkaldt efter John Snow. PS! Gaden hedder i dag Broadwick Street.

Peder Meyhoff (2010)

Ved koleraudbruddet i 1854 i London blev beboerne i Broad Street særlig hårdt ramt. Det lykkedes imidlertid John Snow at afdække at de syge alle havde drukket vand fra en bestemt pumpe. Han fik overtalt kommunen til at fjerne håndtaget på pumpen – og det bremsede udbuddet. Det viste sig senere at vandet var forurenet. Pumpen her er en moderne replika af den oprindelige pumpe; pubben i baggrunden er opkaldt efter John Snow. PS! Gaden hedder i dag Broadwick Street.

Peder Meyhoff (2010)

Resultatet blev nogle svære omstillinger på arbejdsmarkedet. Job der tidligere var relativt gode, blev erstattet af maskiner og billig arbejdskraft; det betød at hele familier mistede deres levegrundlag. Mange af dem levede på landet, uden jord og uden mulighed for andet arbejde, og de søgte derfor mod byernes voksende industriområder for at få arbejde der.

Der var i denne fase to modsatrettede bevægelser: Først overtog de mange fattige mennesker på landet en stor del af håndværkernes arbejde – det skete i den såkaldte forlags- eller hytteindustri – men efterhånden holdt hytteindustrien op med at være konkurrencedygtig, og en stor del af hyttearbejderne søgte ind til de nye store fabrikker i byerne – eller de rejste til USA for at prøve lykken der.

Både på landet og i byerne levede arbejderfamilierne af lave lønninger i dårlige huse og af ensformig mad. I byerne var det ofte i rene slumbyer hvor det pæne borgerskab ikke brød sig om at komme. Den voksende arbejderklasse levede virkelig usselt, og mange mænd, kvinder og børn blev slidt ihjel under lange arbejdsdage, dårlige forhold og usunde omgivelser – eller de døde af de mange smitsomme sygdomme der trivedes i de tætbefolkede slumbyer.

En af tidens store dræbere var kolera der ramte mange byer i løbet af 1800-tallet. I København døde der således næsten 4.800 af sygdommen i 1853 – det var omkring 3 % af befolkningen. En samtidig epidemi i London krævede 10.700 liv, og få år efter, i 1866, kostede en ny epidemi 5.600 liv i byen. Samme år døde 21.000 i Amsterdam af sygdommen.

Det var typisk de fattige kvarterer der blev ramt hårdest, men man var længe ude af stand til at forhindre at sygdommen spredte sig. Først troede man at den blev spredt gennem luften, men to London-læger, John Snow og William Farr fik dokumenteret af det skete gennem forurenet vand.

Du skal logge ind for at skrive en note

Maskinstormerne

Der var naturligt nok stor utilfredshed blandt de englændere der på den ene eller anden måde blev tabere i udviklingen. Det var i første omgang både de tidligere fæstebønder der mistede den jord de hidtil dyrket da godsejerne hegnede jorden ind under den såkaldte enclosure-bevægelse, og de vævere hvis arbejde blev overtaget af ufaglærte arbejdere.

Disse marginaliserede grupper havde imidlertid ingen lovlige muligheder for at påvirke de politiske beslutningsprocesser. Ganske vist havde engelske mænd allerede i 1432 fået ret til at stemme, men retten gjaldt kun mænd med en vis – og ret stor – formue. Og det havde hverken de arbejdsløse vævere eller de tidligere fæstebønder.

Nogle vævere viste derfor deres utilfredshed ved at angribe fabrikker og ødelægge de nye spinde- og vævemaskiner. Ved en lejlighed dræbte de også en fabriksejer. Myndighederne prøvede at dæmpe vreden og oprørstrangen med militær, fængsel og retssager hvor de anklagede blev dømt til døden eller deporteret til Australien. Og det engelske parlament vedtog i 1812 en lov der gav dødsstraf for at ødelægge maskiner.

I Danmark kalder man folk der ødelægger maskiner for 'maskinstormere', men i England bliver de kaldt ’ludditter’ efter en Ned Ludd der angiveligt havde været med til at ødelægge nogle maskiner. Det er dog usikkert om han rent faktisk har eksisteret!

Du skal logge ind for at skrive en note

Vidste du at...

...den tidlige hvide befolkning i Australien i høj grad bestod af straffefanger fra Storbritannien?

Fra 1787 til 1868 blev omkring 162.000 dømte fanger sejlet til de nye kolonier i Australien. Man regner med at hver femte nulevende australier kan føre sin slægt tilbage til en af disse fanger. De fleste var dømt for tyveri og andre mindre forbrydelser, og en del var politiske fanger, især var der mange irere iblandt. Ca. 20 % af fangerne var kvinder.

Det første sted der blev landsat fanger, var det der i dag hedder Sydney. Her var jorden imidlertid ikke velegnet til landbrug, og de første år var hårde for fangerne og deres vagter, og mange døde af sult og sygdom.

Først da de første fanger havde udstået deres straf og fik deres frihed, begyndte der at komme bedre gang i økonomien. Efterhånden kom der også frivillige nybyggere fra Europa til.

Du skal logge ind for at skrive en note

De utopiske socialister

Situationen i England (og de andre industrialiserede lande) var dog dobbelt: Nok var der mange der levede elendigt, men der blev også produceret et væld af billige varer, som flere havde råd til. Selvfølgelig var det de mere velstillede borgere, som havde mest glæde af det, men faktisk fik også arbejderne, som flyttede ind fra landet, ofte en bedre kost, end de havde fået på landet. Datidens industriarbejdere fik efterhånden en større materiel velstand, selvom den med vore dages målestok var ufattelig ringe.

På den måde skabte indførelsen af dampmaskinen og den omfattende mekanisering en utrolig vækst, den skaffede arbejdspladser og gjorde, at selv bønder og arbejdere fik råd til at købe ting, de tidligere ikke kunne drømme om. Men den kastede som nævnt også mange mennesker ud i en uoverskuelig situation ved at fjerne deres livsgrundlag.

Selvom der flere gange også efter 1812-loven blev ødelagt maskiner, så stod det tidligt klart at det ikke var vejen frem. Teknologien kunne ikke stoppes, og hvis man prøvede, risikerede man at blive hængt.

Den åbenbare fattigdom som fulgte med industrialiseringens første fase fik dog forskellige fabriksejere, politikere, præster og andre velmenende mennesker til at prøve med forskellige alternativer. Blandt disse var den walisiske forretningsmand Robert Owen (1771-1858), der omdannede New Lanark-klædefabrikken i Skotland til et succesrigt og velfungerende 'utopia'.

Forholdene på New Lanark blev betragtet som 'idylliske', og de var langt forud for forholdene andre steder. Således arbejdede man kun 10 timer om dagen på New Lanark. Det var først i 1847 at det ved lov blev bestemt at kvinder og børn i England højst måtte arbejde ti timer om dagen Og året efter blev det i Frankrig vedtaget at man højst måtte arbejde 12 timer om dagen.

Det var Robert Owen der først formulerede målsætningen om

Eight hours' labour, Eight hours' recreation, Eight hours' rest

Det blev i først i 1866 et krav for den internationale arbejderbevægelse, og først i 1919 blev 8-timers-dagen indført i Danmark. Owen var således langt foran sin tid – og det interessante er at hans ideer faktisk fungerede på New Lanark.

Overskuddet fra New Lanark brugte Owen bl.a. til at etablere en 'utopisk' by i USA, New Harmony. Det blev dog en fiasko der hurtigt gik i opløsning, nok især fordi byen tiltrak et stort antal meget forskellige mennesker der ikke alle var lige interesserede i idéen bag projektet.

Man benytter ofte udtrykket 'utopiske socialister' om disse velmenende personer. Fælles for dem var at de ikke selv tilhørte arbejderklassen, men ellers var de meget forskellige – og det var deres idéer også.

Det viste sig også at dét heller ikke var vejen frem. Og først da arbejderne i sidste halvdel af 1800-tallet begyndte at slutte sig sammen i fagforeninger, lykkedes det dem at kæmpe sig til væsentlige forbedringer i deres vilkår.

Du skal logge ind for at skrive en note

Fakta: De patriarkalske fabrikker

Arbejderboliger ved Brede Klædefabrik. Arbejderne ved fabrikken boede – ikke mindst sammenlignet med direktøren – meget småt, men de havde i modsætning til byarbejderne lys og luft omkring sig. 

Peder Meyhoff (2014)

Arbejderboliger ved Brede Klædefabrik. Arbejderne ved fabrikken boede – ikke mindst sammenlignet med direktøren – meget småt, men de havde i modsætning til byarbejderne lys og luft omkring sig.

Peder Meyhoff (2014)

Fra Danmark kan nævnes Brede Klædefabrik som et eksempel på en alternativ fabriksvirksomhed. Fabrikken – der egentlig hed I. C. Modeweg – blev flyttet ud fra København i 1831, og der blev allerede fra begyndelsen opført boliger for arbejderne. Og efterhånden blev denne ny fabriks-landsby udvidet med bibliotek, købmand, forsamlingshus, sparekasse, spisehus, badeanstalt, skole, børnehave, vuggestue og alderdomshjem mv.

Formålet var klart: ved at sørge for ordentlige forhold for arbejderne, forhindrede man at de blev grebet af de nye farlige socialistiske tanker.

Det virkede også! Arbejderne i Brede følte sig som en stor familie – med direktøren som deres far – og der var sjældent uro på fabrikken. Til gengæld blev systemet kritiseret udefra, bl.a. for sin hierarkiske opbygning – man kunne gennem lang og tro tjeneste gøre sig fortjent til forskellige fordele.

Man kalder en sådan driftsform for patriarkalisme. Den spillede en ret stor rolle inden byerne og fabrikkerne for alvor blev store. Systemet var dog sjældent så udbygget som i Brede, men dele heraf fandtes mange andre steder. Politisk blev denne driftsform bakket op af socialkonservative politikere.

Du kan her læse meget mere om fabrikslandsbyen i Brede i denne artikel af Lykke Lafarque Pedersen.

Du skal logge ind for at skrive en note

Diskussionsspørgsmål til Fattigdom – og større velstand

  1. Luddisterne (maskinstormerne) kæmpede hårdt, men forgæves, mod de nye maskiner. Hvorfor kunne deres kamp ikke lykkes? Læs om Ludditterneengelsk Wikipedia
  2. Hvad mener du om det patriarkalske system som det kom til udtryk i Brede Klædefabrik? Hvilke fordele og hvilke ulemper har systemet?
  3. Det var tidligere meget almindeligt at arbejdere helt eller delvis fik deres løn i naturalier og/eller varer. Hvilke fordele og ulemper har det? I kan læse om systemet (og hvorfor det er blevet forbudt) her på engelsk Wikipedia.
  4. I det tidligere Sovjetunionen og det 'kommunistiske' Østeuropa var det helt almindeligt at virksomheder havde egne børnehaver (og nogle steder også andre sociale institutioner). Hvilke fordele og hvilke ulemper havde det?
  5. Er der moderne virksomheder der også på forskellige måder søger at knytte deres ansatte til sig – ved at gøre dem mere loyale over for virksomheden. Er det godt eller skidt?
Du skal logge ind for at skrive en note

Fordybelsesspørgsmål til Fattigdom – og større velstand

  1. Der var mange udbrud af kolera i 1800-tallet, og især blev de store byer ramt. London blev således ramt af et stort udbrud i 1854. Der lykkedes her lægen John Snow at finde ud af hvordan kolera blev spredt, og hvad man kunne gøre for at bremse smitten. Hvad var det Snow opdagede?
  2. Der er ingen dokumentation for at Ned Ludd nogensinde har levet. Men hvad siger rygterne om ham?
  3. Hvad var det specielle ved Robert Owens skotske New Lanark-fabrik? Udover den meget kortere arbejdstid, hvordan adskilte den sig fra andre af datidens klædefabrikker, og hvad mente Owens kolleger og medejere? Læs om New Lanark på engelsk Wikipedia.
  4. Hvorfor gik det amerikanske New Harmony galt? Læs om New Harmony på engelsk Wikipedia.
  5. Udtrykket 'Utopia' kommer fra Thomas Moores bog af samme navn fra ca. 1516? Hvad betyder ordet, og hvordan beskrev Moore sit idealsamfund?
  6. Arbejderne på Brede Værk havde det nok bedre end de fleste andre steder, men der blev også rettet kritik mod deres forhold. Hvordan var arbejdsforholdene? Hvor lang var arbejdsdagen? Arbejdede kvinderne også? Og børnene? Og hvordan var lønnen?
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761628077. Copyright forfatterne og Systime A/S 2018